International Guitar Festival Aarhus afholder fra tid til anden guitarorkesterworkshop, som oftest varer 5 dage, munder ud i en offentlig koncert på International Guitar Festival Aarhus. Der fremføres typisk et nyt musikværk, - skrevet specielt til guitarfestivalen af en anerkendt komponist fra det internationale guitarmiljø.

For at kunne deltage skal du have spillet guitar efter noder gennem nogle år, og kunne orientere dig overalt på gribebrættet, samt kunne læse og spille relativt komplicerede rytmer. De nemmeste stemmer henvender sig til dygtige musikskoleelever på ca. MGK-stadiet og de svære stemmer til konservatorie-studerende og opefter. Er du i tvivl om du kan optages i orkestret, da skriv til festivalledelsen.

Internatioanal Guitar Festival Aarhus har hidtil afholdt guitarorkesterworkshops hvor orkestret har uropført værker af Roland Dyens, Dušan Bogdanović og Atanas Ourkouzounov, - siden 2008 under ledelse af den fremragende danske dirigent Martin Stæhr Haugaard.