Festivalens afslutningskoncert!

Cheo Hurtado (Venezuela)

Lørdag d. 19 . oktober 2019 kl. 20


CHEO HURTADO

Lørdag d. 19. oktober 2019 kl. 20

Venezuelansk folkemusik på verdens førende mester på "cuatro".

____________________________

Billetter:

Standard: 299 kr.

Pensionister, unge under 18, studerende : 199 kr

Grupper på 3 personer og derover: 149 kr. person.

Venezolanos viviendo en Dinamarca: 99 DKK

__________________________

Cheo Hurtado har gennem 4 årtier været verdens førende virtuos på Venezuelas nationalinstrument - den 4-strengede cuatro. Instrumentet findes i stort set alle venezuelanske husstande, og spilles typisk af stort set af alle venezuelanere som akkompagnement til sang, og som en uundværlig del af Venezuelas ekstremt righoldige og yderst charmerende folkemusiktradition.

Men der findes også solister, som har løftet instrumentets muligheder til næsten overnaturlige højder, og en sådan solist er Cheo Hurtado.

Cheo Hurtado er født i 1960 i Ciudad Bolivar (Venezuela) - søn af guitaristen og komponisten Ramón Hurtado. Han døbtes "Asdrubal", men kaldenavnet "Cheo" klæbede hurtigt til ham fra den tidlige barndom.

Udover i fødelandet Venezuela, har Cheo Hurtado optrådt i Colombia, Brasilien, Chile, Argentina, Ecuador, Bonaire, Aruba, Curaçao, Martinique, Den Dominikanske Republik, Mexico, Taiwan, Japan, Frankrig, Spanien, England, Tyskland, Holland og Schweiz - og nu kommer han til Aarhus!

I perioden fra oktober til november 2005 gav Cheo Hurtado intet mindre end 21 koncerter i Japan og Taiwan, hvor han præsenterede den traditionelle venezuelanske folkemusik med cuatroen. Indtil videre har han lavet over 20 albums.

Mange ord, men tro os! - manden skal opleves. Se lige her - behøver I flere ord?