Copenhagen Guitar Duo


Søndag d. 14. oktober 2018 kl. 20

Søndag d. 14. oktober 2018 kl. 20

Copenhagen Guitar Duo (Danmark)

Musik af Scarlatti, Bach, Boccherini, Gismonti Villa-Lobos, Assad, Bandolim, Azevedo.

Billetter:

199 DKK (Standard),

149 Stud./pens./uu18).

99 (Vennebillet*)

  • Vennebillet: Køb en alm. billet til enhedspris (standard eller stud./pens./uu18) og tag op til 5 venner med til halv standardpris (99 kr.). Vennebilletten købes samtidig med enhedsbilletten - klik f.eks. på "Køb billet" til Copenhagen Guitar Duo og vennebilletten fremstår som en valgmulighed.

Søndag d. 14. oktober 2018 kl. 20: Copenhagen Guitar Duo

Trofaste gæster på International Guitar Festival Aarhus vil huske Copenhagen Guitar Duo fra nogle år tilbage hvor duoen med få dages varsel erstattede den hæderkronede "Scandinavian Guitar Duo" (Jesper Sivebæk & Per Pålsson - lærere i klassisk guitar ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium) som desværre var blevet forhindret grundet force majeure. Den unge Copenhagen Guitar Duo leverede et brag af en koncert selv under presset ved at erstatte de fuldmodne mestre, og festivalledelsen var ikke i tvivl om at Copenhagen Guitar Duo skulle inviteres officielt når muligheden bød sig, og nu er hensigten blevet til rå virkelighed!

Den unge Copenhagen Guitar Duo består af Allan Sjølin og Martin Buono - begge fra Danmark. De er begge solistuddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og har spillet sammen i snart tyve år og har kolossal erfaring, scenetække og originale fortolkninger.

Foruden originalmusik skrevet for to guitarer har Copenhagen Guitar Duo arrangeret værker skrevet for andre instrumenter, bl.a. sonater af Domenico Scarlatti og den danske komponist Martin Lohses værker for accordion og uropført nye stykker skrevet til duoen.

De har samarbejdet med bl.a. DiamantEnsemblet ved flere lejligheder i Den Sorte Diamant, radiotransmissioner i P2, turneret i Norge, Mexico, England, Kina og USA og de har givet koncerter overalt i Danmark. De har flere gange været prisvindere ved Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums kammermusikkonkurrence.

De har base i København, men hele verden som arbejdsplads. De har udgivet deres første CD i 2018 – “Agua e vinho” – en opsamling af studieindspilninger fra de sidste 8 år med musik af Piazzolla, Albeniz, Villa-Lobos, Reich og Anders Koppel.

____________________

Koncertprogram:

Domenico Scarlatti (1685-1757): Sonate K.27 & K.450

J.S. Bach (1685-1750): 3 inventioner (BWV775, BWV779, BWV784)

Domenico Scarlatti (1685-1757): Sonate K.9, K.531, K.141

Luigi Boccherini (1743-1805): Introduction og Fandango (G.448)

Egberto Gismonti (f. 1947): Memoria e fado & Sete Aneis

Heitor Villa-Lobos (1887-1959): Præludium fra Bachianas Brasileiras nr. 4

Egberto Gismonti: Baião Malandro

Sergio Assad (f. 1952): Canção (Fra Suite Brasileira), Jobiniana no. 1

Jacob Do Bandolim (1918-1969): Doce de Coco

Waldir Azevedo (1923-1980): Brasilerinho